Blog posts
Hjemmelavde navneskilte til døren
13. februar 2024

På dørene til børnenes værelser sidder der disse søde hjemmelavede navne skilte. Der findes mange varianter man kan købe, men jeg synes det så hyggeligt og personligt at vi selv har lavet dem.

Emma og jeg har lavet dem. Det gjorde vi mens vi ventede på at Oliver skulle hjem til os, og vi gik og gjorde hans værelse klar. Oliver er adopteret, og fra vi fik af vide, han var vores barn til han kom hjem, gik der ca. en måned. Så for mig var det vigtigt at inkludere hende i processen, og jeg brugte det som en del af forberedelsen på at skulle være storesøster. 

Bogstaverne er tegnet i frihånd, men man kan sikkert også finde skabeloner på nettet og printe ud. De er dekoreret med glimmerlim i sjove mønstre. De her er lavet i papir, men karton ville nok gøre dem mere holdbare.

 

Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan det kan ende med at se ud!

/Anne

GÅ TIL POST
Familietid
DIY
Indskoling
Børnehave
Bogstaver
Og hvad skal man så bruge alle de perleplader til...
10. februar 2024

Hvis du har små børn, så har du sikkert også bunkevis af perleplader. Sådan er det i hvert fald hjemme hos os. Specielt det sidste år i børnehaven kom der 2-3 med hjem hver dag. Og det er skønt, men jeg ved ikke helt hvor jeg skal gøre af dem alle sammen. For at være ærlig, så er størstedelen endt i en kasse, og så er der ellers bare fyldt ovenpå. 

Jeg faldt tilfældigvis over kassen sidste weekend, og blev enig om at nu skulle de altså frem. 

Så de blev alle sammen lagt frem på bordet, og selvom jeg havde gode intentioner, så er der altså langt flere end vi har plads til. 

Men noget er kommet frem, f.eks. er legekøkkenet blevet opgradet med et IS-display, så nu er det nemt at bestille is i køkkenet!

Bogstaverne er endelig kommet op på Emmas værelse! Og noget blev taget fra til påske-, jule og halloween pynt. 

Sidst er alle havfrue og hav perleplader sorteret fra, og så tænker jeg de skal bruges til pynt til Emma kommende havfrue fødselsdag. 

 

Jeg må i tænke boks med, hvad der skal ske med resten.

/Anne

GÅ TIL POST
Familietid
Perler
Børnehave
Indskoling
Rolleleg
Bogstaver
Fastelavn er mit navn
9. februar 2024

I dag og denne weekend er der mange børn der skal fejre fastelavn. Det er en oplagt mulighed for at lave krea og rolleleg. 

I år er det spiderman og prinsesse herhjemme, så der har ikke været gang i det helt store. Det var kun lidt sminke i morges og en flot hår opsætning. Emma havde krone og tryllestav i forvejen, som vi har lavet tidligere. 

/Anne

 

GÅ TIL POST
Fastelavn
Rolleleg
Hår
Sorterings spil af æggebakke
6. februar 2024

Hvis du har en tom æggebakke, så er du allerede halvvejs til et sorteringsspil.

Sorteringsspil, hvor man skal sætte pinde det rigtige sted. Denne her er med farver, vi har også haft lavet med figurer, og man kunne også lave med f.eks. bogstaver, figurer, tal osv.

Oliver synes det er super sjovt, og jeg synes det er fedt med legetøj der kan tilpasses til alder og både kan bruges selvstændigt og sammen.

Det er en nem ting af finde frem f.eks. når der lige er 5 minutter til aftensmad, og det kan være svært at vente. Pindene lægges ind i æggebakken, når de ikke er i brug, så den fylder kun, hvad en æggebakke fylder. 

Projektet kan også laves af børn, da Emma var 5 år lavede hun sin egen. 

Du skal bruge:

  • Æggebakke
  • Pinde
  • Saks
  • Tusser

Fremgangsmåde:

Æggebakken er vendt på hovedet, og bunden er farvet i forskellige farver. Der er klippet et hul i bunden, som passer til størrelsen på pinden. Pas på med at lave dem for store.

Herefter er der farvet en pind, der passer til hvert af bundene på æggebakken. Jeg har farvet 2/3 dele af pinden, og skrevet på den modsatte ende. Dette skal gøres på begge sider af pinden. 

God fornøjelse med dit eget projekt! 

/Anne

GÅ TIL POST
Familietid
DIY
Indskoling
Børnehave
Genbrug
Farver
Hjemmelavet squishy af papir
3. februar 2024

Min datter kom glad hjem for skole sidste uge, og viste mig der her seje squishies hende og veninderne havde lavet over i SFO'en. Og jeg synes det er virkelig godt fundet på. 

Hun var så begejstret for at vise mig, hvordan hun havde lavet dem, og lærte stolt fra sig, mens vi lavede en sammen. Det er altså en fantastisk følelse, som forælder at se sit barn med sådan en sikkerhed lære fra sig! 

Hun ville også meget gerne dele det herinde, så her kommer Emmas guide til at lave sin egen squishy i papir

Du skal bruge:

  • Et A4-ark
  • Saks
  • Tape
  • Tusser/farveblyanter til dekoration.

 Fremgangsmåde:

Først folder man papiret i to, og tegner formen på den squishy man ønsker. Det er vigtigt at man klipper to ens stykker, og tænk også lidt over hvilken form du laver, den skal kunne tapes sammen bagefter. Emma anbefaler ikke at man laver en cirkel, for det er svært! 

Når man har to stykker, ligger man dem ovenpå hinanden, og tape sammen indtil der er et hul tilbage, som er stort nok til at putte fyld i. 

Fyldet er det papir du har tilovers efter du klippede. Det klipper du i stykker, og krøller let. Herefter lægges det ned i squishien. Til sidst lukkes hullet med tape. 

Så er der kun tilbage at dekorere med de farver du ønsker. 

En lille note: Hvis man ønsker en hel farvet squishy skal man farve det inden man begynder at sætte tape på. 

Så nu er du klar til at lave din helt egen squishy i papir. 

Som altid håber jeg du er blevet inspireret til selv at finde kreakassen frem og slippe fantasien løs!

/Anne

GÅ TIL POST
Familietid
DIY
Indskoling
Regnbue fødselsdag
1. februar 2024

Det er ved at være tid til at begynde planlægningen af Emmas 7 års fødselsdag. Så jeg kiggede tilbage på sidste år, hvor hun havde regnbue tema. Det var første gang, hun holdte fødselsdag for pigerne i børnehaven, så det var en stor oplevelse.

Vi lavede regnbue invitationer, som blev delt ud i garderoben. 

Og på dagen var der pyntet op med en masse krea projekter, vi havde lavet sammen. 

En regnbue af cirkler klippet af karton og tapet på guld sytråd, så regnbuen skinnede i lyset.

Et kæmpe 6-tal med karton blade og serviet blomster - en anden gang kan jeg vise, hvordan man laver dem.

Det fedeste var et slot vi havde lavet af en kæmpe papkasse, døren var skåret ud, så pigerne kunne gå igennem. På den anden side er børneafdelingen med børnenes værelser, hvor der blev leget i stor stil.

Fødselsdagen startede med at pigerne skiftede til prinsesse kjoler (dem der havde lyst), og så lavede de hver en prinsesse krone og en tryllestave. Jeg fik desværre ikke taget billeder af tingene på dagen. Men jeg har tidligere lavet en post omkring kroner, som du kan læse her, og en anden gang vil jeg vise hvordan man laver tryllestavene. 

Til mad fik de serveret boller og regnbue snackfad, og bagefter var der regnbue roulade. 

De havde en fantastisk dag med leg og sjov, og jeg glæder mig så meget til at vi om halvanden måned skal holde fødselsdag igen. Denne gang med havfrue tema!

/Anne

GÅ TIL POST
Fest
DIY
Mad
Hårsjov med perler og snor
30. januar 2024

I går postede jeg omkring Hair Chalks, og det sjov det kan give til håropsætninger. En anden ting vi har leget med herhjemme er perler og snor i håret. Altså, det er måske ikke det kønneste, men jeg synes virkelig at det afspejle det sjov og leg, som en 6 årig har. Emma synes det er fantastisk og SUPER FLOT! Jeg synes nok mere bare at det er sjovt!

Hun har fået et sæt med en maskine til at sno håret, og en til at sætte perler i. Altså, jeg ved ikke rigtig, personligt synes jeg nok det er nemmere at gøre i hånden. Men hun synes det så sjovt at det er maskinen der gør det, så her lader jeg hende bestemme.

Her er noget af det vi har leget med

Som altid håber jeg at du bliver inspireret til selv at gå i gang!

/Anne

GÅ TIL POST
Familietid
Hår
Sjov med Hair Chalks
29. januar 2024

Jeg elsker at lave søde og sjove frisure på min datter, og hun synes heldigvis også det er sjovt. 

For et par år siden fik Hair Chalks og det har vi leget en del med. Vores erfaring er at lilla og lyserød ikke kommer ud af lyst hår igen. Men hvad pokker, hun elsker at have en lyserød stribe, og man er vel kun 6 år en gang i livet! 

Jeg skal ærligt indrømme at det tog et par forsøg, at lave noget som så godt ud, da man lige skal lære teknikken. Så her er mine råd og fifs, så behøver ud måske ikke begå mine fejl, hvis du vil prøve det af!

Erfaringer ved brug af Hair Chalks:

  1. Det farver også alt andet end hår. Vi snakker fingre, stol og bord, tøj, hårbørste og elastikker, hovedpuden (hvis man ikke vaske det ud om aften) osv.
  2. Ryd området du vil gøre det i, og sikre dig at du har et håndklæde, som gerne må blive farvet, under håret og over dit tøj. 
  3. Det er en god idé, at have en våd klud eller vådservietter klar til at tørre dine egne fingre af i, både imens f.eks. hvis du skal skifte farve, men specielt til bagefter, så du ikke behøver at røre ved noget, som du kan risikere at farve. 
  4. Gør håret fugtigt inden du begynder at farve det med kridtet, så sidder farven bedre fast.
  5. Pas på med at ramme hovedbunden med kridtet, den bliver også farvet, og det ser ikke særlig pænt ud. 
  6. Hav en plan inden du starter, det er meget nemmere at have delt håret op inden du begynder at farve.
  7. Når det skal vaskes ud, så vask med shampoo flere gange, herefter balsam og evt. en hårkur. Det tørrer håret enormt meget ud. Jeg bruger også altid balsamspray i håret dagen efter, før jeg reder det ud.

Vigtigst af alt, så hav det sjovt med det! 

Det her er det første forsøg med Hair Chalks

Jeg synes selv det er blevet bedre med tiden!
Her er lidt af det vi har leget med...

/Anne

GÅ TIL POST
Familietid
Hår
Kroner
28. januar 2024

"Fastelavn er mit navn, boller i min mave"... Eller herhjemme er det "pizza i min mave", for mine børn er vilde med Popsi og Krelles version. 

Fastelavn er lig med udklædning, så vi har i går lavet kroner i flere forskellige farver og former. Vi lavede det også til Emmas fødselsdag sidste år, og det er så sjovt at lave noget, som man kan bruge til leg bagefter. 

Jeg har lavet 4 skabeloner, som du kan printe ud, og så kan du selv lave dine egne kroner. 

Klik her for at hente skabelonerne.

Du skal bruge:

  • Karton (du skan sikkert også bruge filt)
  • Saks
  • Klipsemaskine eller lim (jeg foretrækker at klipse det sammen) 

Derudover så kan du bruge hvad du end har til rådighed til dekoration.
Vi har brugt konfetti og tusser. 

Fremgangsmåde:

Vi gjorde lidt forskelligt, så jeg vil gennem gå de 3 varianter vi har lavet. 

Den grønne er lavet ved at klippe skabelonen ud, herefter tegne efter skabelonen to gange. Den er dekoreret med konfetti der er limet på tilfældigt. 
Herefter er en samlet ved først at lægge den første firkantede ende under den andens trekantede ende, og klipse den sammen. Herefter er den andens firkantede ende lagt uden der førstes trekantede ende og klipset fast. 
Der er ikke snor i denne, da den er tilpasset hoved størrelse. Hvis den er for stor kan man klipse den sammen lidt længere inde. 

 

Grøn kongekrone

Den med hjerter er lavet ved at klippe skabelonen ud, herefter skabelonen limet på et stykke karton for at gøre den mere holdbar. Man kan også printe den ud på karton, hvis din printer kan det. Vi havde ikke noget hvid, så den har fået en orange karton bagside. Herefter er skabelonen klippet ud, og limet igen der hvor skabelonen ikke længere sad fast. 
Den er samlet ved at klipse elastikken fast.

 

Den pink er lavet ved at klippe skabelonen ud, herefter tegne efter skabelonen på det karton du vil have kronen skal være lavet af, og så klippe den ud. Denne her er ikke dekoreret, da vi synes den allerede var flot i metalkartonet. 

Herefter er den samlet, ved at lægge de to ende lidt ovenpå hinanden og klipse det sammen. 
Snoren er sat fast med en klips og en dobbelt knude, man kan også lave to huller og binde snoren om. Jeg synes personligt klipsen holder bedre. 

God fornøjelse! 
Jeg håber du er blevet inspireret til selv at finde kreakassen frem og slippe fantasien løs!

/Anne 

GÅ TIL POST
Familietid
DIY
Fastelavn
Rolleleg
Indskoling
Børnehave
Kikkert af toiletruller
27. januar 2024

Er de her ikke fantastiske? 

Min datter, Emma, kom for et par dage ud fra sit værelse og viste stolt frem at hun havde lavet den til højre. Og jeg skal da indrømme at jeg måske er lidt biased som hendes mor, men jeg synes det virkelig kreativt fundet på og godt udført af en 6 årige. 

Jeg spurgte, om hun ikke ville vise mig, hvordan hun har gjort, så vi kunne lave en guide hertil, og den var hun helt med på. Så den kommer her. 

Du skal bruge: 

  • 2 tomme toiletruller
  • Snor
  • Tape
  • 2 klistermærker

Derudover så kan du bruge hvad du end har til rådighed.
Vi har brugt klistermærker, filt og guldtape til denne.

Fremgangsmåde:

Der er mange måder man kan dekorere dem på, vi valgte at lime filt på. For at sikre det sad rigtig godt fast, kom der også en række tape over, hvor enderne mødes.
Herefter satte vi en runde guld tape på i midten, og så blev de ellers dekoreret med klistermærker.
Når der er dekoreret løs, skal kikkerten samles. Der sker med tape hele vejen rundt om de to toiletruller.
Til sidst skulle snoren sættes fast. Længden blev målt, ved at måle, hvor Emma gerne ville have at den skulle sidde, når den sad rundt om hendes hals. Snoren er sat fast med klistermærker.  

God fornøjelse! 
Jeg håber du er blevet inspireret til selv at finde kreakassen frem og slippe fantasien løs!

/Anne 

GÅ TIL POST
Familietid
DIY
Genbrug
Indskoling